Bourgogne

(46)

Det øst-centrale Frankrigs stolte distrikt, som efterlader få uberørt. Læs mere om Bourgognes appellationer og karakteristiske fremstillingsprocesser, og find din nye favoritvin.

Fra Dijon og på vejen ned mod Lyon finder vi det fantastiske vindistrikt Bourgogne, som er opdelt i 84 appellationer.

Områdets kontinentale klima med sine kolde vintre og varme somre og et efterår, hvor en forædderisk frost kan trække ind, kræver absolut præcision i.f.m. dyrkningen og fremstillingsprocessen og betyder ligeldes, at årgangene er af stor betydning for distriktet.

Vejrforholdene påvirker vinenes aldring og hvor hurtigt de kan eller bør drikkes - noget, der også er godt at vide, når man leder efter en kvalitativ vin fra Bourgogne. I dag har producenterne i Bourgogne tilpasset sig og forfinet deres metoder i overensstemmelse med klimaet, så man år for år kan sikre sig en jævn og højkvalitativ høst.

Bourgognes historie

Bourgognes historie tager allerede sin start i 300-tallet i byen Beaune med sit kloster og katolske kirke. Det var den katolske kirke, der styrede vinavlen frem til den franske revolution. Herefter tog munkene helt over og indså, at de bedste druer til Bourgognes klima og de unikke jordforhold, var den blå Pinot Noir og den grønne Chardonnay-drue (der findes dog flere udplantede druesorter i distriktet). Det var også munkene, der opdelte Bourgogne i de særlige Cru's, som siger noget om de unikke vækstområder. Al den jord, som vingårdene lå på og kirken havde forvaltet og eget, blev beslaglagt under revolutionen.

Appellationer og klassificeringer indenfor Bourgogne

Appellationernes opdeling i Bourgogne ser ud som følger: 7 regionale, 44 bybetegnende og 33 Grand Cru's. Ofte er det denne opdeling, der kan medføre, at nogen anser Bourgogne som et svært forståeligt og indviklet distrikt, men lad os kigge nærmere på strukturen!

Bourgognes klassificeringer:

Bourgogne AOC - Domineret af Pinot Noir samt Chardonnay-druerne, hvor de tillades at komme fra hele Bourgogne distriktet.

Bourgogne Passetoutgrain - Klassificering for røde vine, der skal bestå af to tredjedele Pinot Noir og en tredjedel Gamay-drue.

Bourgogne Aligoté - Hvidvin på den grønne Aligoté-drue.

Crémant de Bourgogne - Mousserende vin, der enten er lavet på den grønne drue Chardonnay, den blå drue Pinot Noir eller på en blanding af dem begge. Metoden til fremstilling af de boblende vine er den samme som for Champagne, altså foregår den anden gæring på flaske.

Herudover findes der også flere, mindre, regionale opdelinger af Bourgogne. De ovenstående er dog de mest almindelige og derfor gode at have styr på til en begyndelse. Efter Napoleons tid, hvor loven om direkte arveret blev afskaffet, forandredes strukturen helt i Bourgogne. Pludselig var det ikke almindeligt, at børnene kunne arve deres forældre, og megen jord blev solgt fra. Dette gjorde det endnu sværere at forstå distriktets alsidige historie og geografiske spændvidde. Det altid en god idé, at læse lidt om den specifikke producent på forhånd, hvis du er interesset i bestemte vine. Et områdes navn kan fortælle meget, men vi skal heller ikke stirre os blinde på det. Bare fordi der står Meursault på flasken, så behøver det ikke indebære højeste kvalitet, selv om prisen indikerer det.

Chablis & Côte d'Or

Chablis ligger cirka 100 km nordvest for Côte d'Or. I Chablis er det Chardonnay-druen, der styrer og er den eneste tilladte drue. Årsagen hertil er dens unikke følsomhed - den tilegner sig sine opgivelser, den optager både duft og smag fra de specielle jordforhold (områdets terroir). De jordforhold Chablis er bygget på er Kimmeridge, som genfindes i Chablis Grand Cru's samt 1er Cru's. Her får vinene deres fine mineralitet, lagringsduelighed og den fantastisk skarpe syre, som udgør deres karakteristiske træk. I Petit Chablis er det i stedet Portland-ler, som druerne vokser og trives i. Smagsmæssigt indebærer det samme fine syre, men også en fornemmelse af mineralitet, dog er det mest optimalt at nyde dem her og nu. Om Côte d'Or bruger man ofte betegnelsen "selve kernen af Bourgogne", navnet betyder "den gyldne skråning".

Côte d'Or er delt i to områder, og lidt enkelt forklaret med Côte de Nuits, som er den nordlige del og Côte de Beaune, den sydlige del.

Côte de Nuits - Her produceres rødvine på druen Pinot Noir. Det er her man finder de mest eksklusive vine i Bourgogne, med den højt agtede appellation Romanée Conti i spidsen. Côte de Nuits ligger syd for byen Beaune.

Côte de Beaune - Her produceres både hvidvine på druen Chardonnay og rødvine på Pinot Noir. I Côte de Beaune finder man nogle af verdens mest klassiske og dyre vine med appellationen Montrachet i toppen, fordelt på syv hektar og med flere forskellige producenter, som deler den dyrebare jord. Her er de hvide vines stil meget anderledes, hvis man sammenligner med Chablis, fordi man i Côte de Beaune lagrer vinen på egetræsfade - både gamle og nye, hvilket stort set aldrig forekommer i Chablis. Tilhørende områder er de små byer Puligny og Chassagne, som kaldes Puligny Montrachet og Chassagne Montrachet. Disse to byer og (det måske mere kendte) Meursault producerer også hvide, kraftfulde, egefadslagrede vine på Chardonnay-druen, med resultater af absolut topklasse.

Et andet område er Côte Chalonnaise. Her produceres både røde og hvide vine, ofte af meget høj kvalitet i forhold til de humane priser. Hvis du gerne vil finde prisvenlige vine fra Bourgogne er det her du skal kigge.

Beaujolais & Gamaydruen

Vi skal ikke glemme at nævne Beaujolais, som producerar op til 99 procent røde vine med Gamay som huvuddruva. Den tilbageværende procent udgør hvidvine, som næsten altid laves på Chardonnay og i enkelte tilfælde på Aligoté (en drue, der kun er tilladt til og med 2024 - forudsat at vinstokkene er blevet udplantet inden 2004). Gamaydruen har en meget tynd skal, hvilket betyder, at vinene oftest er lette i farven og ikke får en tanninstruktur af betydning. Mange mener, at Beaujolais ikke tilhører Bourgogne, mest på grund af de anderledes jordforhold og det noget varmere klima. Rent geografisk hører de dog sammen. Der produceres en større mængde vin i Beaujolais end man gør i hele det resterende Bourgogne, hvilket også siger noget om den varierende kvalitet. Før i tiden forbandt mange Beaujolais med ekstremt sure, skumbanansmagende og tyndbenede vine, hvilket skyldtes den tidlige høst og den specielle gæringsmetode, som kaldes carbonic maceration. I dag står vinene for noget helt andet og mange vinmagere har opgivet gæringsmetoden, og følger oftere en fremstilingsmetode, der minder mere om den for det øvrige Bourgogne. Man tilsætter en lille andel stilke og gærer vinen på egefade, som gør vinene mere langlivede og giver dem en karakteristisk struktur.

Indlæs flere produkter +

Viser 24 ud af 46 produkter