Tempranillo er en blå drue af arten Vitis Vinifera. Tempranillo har sin oprindelse i Spanien.
De mest almindelige dyrkningsområder for Tempranillo er de nordlige og mellemste dele af Spanien, så som Rioja, hvor den udgør hele 85% af distriktets plantede druesorter. Efterfulgt af Penedés, Navarra og Ribera del Duero. I Ribera kaldes druen Tinto eller Tinta del País, som betyder Landets Røde. Også i Toro er Tempranillo stor og her under navnet Tinto del Toro, i La Mancha og Valdepeñas kaldes Tempranillo for Cencibel og i Catalonien Ull de Llebre, der er catalansk og betyder "kaninøje". Tempranillo er også den femte mest dyrkede blå drue i verden.
Et andet vigtigt land for Tempranillo er Portugal, hvor den går under navnet Tinta Roriz og er en vigtig portvinsdrue. Tempranillo dyrkes ligeledes i Argentina, Australien. USA, New Zealand, Mexico og Sydafrika.
Tempranillo er en relativt neutral drue, som gør den til en god blandingsdrue. De mest almindelige druer som Tempranillo blandes med er blandt andre Grenache og Carignan. Historisk set har man ofte valgt at lagre Tempranillo-vinene på amerikanske egefade, hvilket giver smage som vanilje, flødekaramel, chokolade og urter som tørret dild samt tørret frugt. I dag går trenden dog mere i retning af, at man forkorter vinens hviletid på eg og delvist helt fravælger nye egetræsfade og i stedet lader vinen hvile på gamle fade eller franske fade, der ikke er helt så hårdt brændte og ikke giver ligeså distinkte smage. Nogle vinmagere vælger endog ståltanke og i så fald til vine, der skal drikkes unge. Årsagen til at man fravælger de nye egefade er for at modernisere og følge den herskende vintrend med friske unge og mere frugtige vine.
Tempranillos smagsprofil er som sagt relativ neutral, men med en frisk syre og ofte med toner af kirsebær og moreller. Med den rette behandling af Tempranillo er druen af høj kvalitet og meget lagringsrobust.