Bordeaux
Ofte kaldet verdens vinhovedstad! Bordeaux anses for at være verdens bedste region for røde kvalitetsvine.
Mange af de mere fine vine kan, takket være den høje kvalitet, lagres i mange år. Dyrkningsforholdene i Bordeaux er idelle til vinfremstilling, hvilket er en vigtig årsag til, at regionen producerer så mange topvine. Majoriteten af Bordeaux-vinene (næsten 90% af produktionsvolumen) er tørre, middelstore og fyldige, røde Bordeaux-blandinger, hvilket har givet dem deres gode rygte. De fineste (og dyreste) af disse vine kommer fra de store slotte i Haut-Médoc på den venstre strand og på højre side har vi Saint-Émillon og Pomerol. De legendariske røde vine kompletteres af højkvalitative hvidvine, i såvel den tørre stil (især fra Pessac-Léognan) som den søde, i de botrytis-angrebne Sauternes. Regionens lange, relativt varme somre er ideelle til vinavl, men det betyder desværre ikke, at et svalt, vådt forårs- og efterårsvejr ikke kan være et problem. Men dette minimeres på grund af en grundlæggende ting nemlig, at de fleste røde Bordeaux-vine fremstilles på blandinger af Merlot og Cabernet Sauvignon, som begge er sorter, der står i knop, blomster og modnes på forskellige tidspunkter og har brug for varierende antal solskinstimer.
Øvrige blå druer i Bordeaux er Cabernet Franc, der udgør 10% af de totale dyrkningsarealer, Petit Verdot, Malbec og Carmenére, som også tillades, men kun udgør cirka to procent af den blå drueproduktion. Disse tre druer er til stor del blevet svigtet af vinmagerne (sidstnævnte helt og holdent) siden 1800-tallet, fordi de ikke var tilstrækkeligt pålidelige i modningsprocessen (selv om Malbec fortsat spiller en rolle i Saint-Émillon, dog kun som farveforstærker). Men hvem ved, måske vil klimaforandringerne føre til et delvist come back for en eller flere af disse druer. Bordeauxs hvide vine består almindeligvis af en blanding af Semillon (49 procent af rankerne), Sauvignon Blanc (43 procent) og - ikke så ofte - Muscadelle (6 procent). Samt en lille andel Sauvignon Gris, der er den eneste, der også tillades og dyrkes. Sauvignon Blanc er blevet mere populær de senere år grundet den fremgang sorten har haft i New Zealand og andre regioner.
Få regioner kan konkurrere med Bordeaux, når det handler om indflydelse i vinens verden. Udfordrerne inkluderer Bourgogne, Champagne, Rioja, Chianti og Napa Valley.
Bordeaux ligger i: Det sydvestlige Frankrig
Godkendte druer i Bordeaux:
Blå: Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Carménère.
Grønne: Sauvignon Blanc, Sémillon, Muscadelle. Andre godkendte, men sjældent er Sauvignon gris, Ugni blanc, Colombard, Merlot blanc, Ondenc og Mauzac.
Jordforholdene i Bordeaux: består af grusjord, sandsten og ler, som giver god dræning.
De omgivende floder overrisler jorden, hvilket giver et maritimt klima. Somrene er varme og regnfulde, men vintrene er svale. Regionen har strenge regler vedrørende druer, dyrkning og vinfremstilling, som vinslottene skal følge for at kunne anvende regionsbetegnelsen.
Navnet Bordeaux kommer af "au bord de l'eau", som frit oversat betyder "langs med vandet", hvilket også betyder, at man har milde vintre, varme somre og et langt, solrigt efterår. Typisk er det også med høj luftfugtighed og tidvis megen regn. Variationerne er store, hvilket også fremgår af de forskellige årgange. Det her med Bordeaux-vine er lidt af en videnskab, da vinene opdeles i klassificeringer, alt efter hvor i Bordeaux druerne dyrkes og hvor høj en kvalitet vinen har. Vi vil her prøve at tydeligegøre disse klassificeringer en smule.
Der er otte standard-klassificeringer i Gironde departementet i Bordeaux regionen, for producenter, som fremstiller vin, der ikke er under en vis kvalitet, og heller ikke laves på druer fra nogle af de højere klassificerede appellationer.
Standard-klassificeringer i Bordeaux:
- Bordeaux AOC - Rødvine, der står for næsten en tredjedel af al den vin, der produceres i Bordeaux.
- Bordeaux Sec AOC - Hvidvine, der er tørre og ikke må have et højere sukkerindhold end 4g/L.
- Bordeaux Molleux AOC - Hvidvine, der indeholder mere end 4 gram sukker per liter.
- Bordeaux Rosé AOC - Som navnet antyder er dette klassificeringen for rosévine fra Bordeaux
- Bordeaux Clairet AOC - en mellemting mellem en rødvin og rosé. Bemærk, at navnet let kan forveksles med det britiske ord Claret, som kun omhandler rødvin fra Bordeaux.
- Crémant-de-Bordeaux AOC - En mousserende vin, der er fremstillet i overensstemmelse med Champagnemetoden, og kun lavet på druer, der er godkendt i Bordeaux . Findes også som rossé.
- Vin de Pays de l'Atlantique - En vin, der ikke er fremstillet på de traditionelt tilladte druer i Bordeaux, især Chardonnay og Syrah.
Bordeauxs venstre bred:
Klassificeringer fra Gironde-flodens venstre bred (left bank).
Blandt de blå druer domineres plantagerne her af Cabernet Sauvignon og en traditionel højkvalitativ rød Bordeaux består af ca. 70% Cabernet Sauvignon, 15% Cabernet Franc og 15% Merlot.
- Médoc
- Médoc AOC
- Haut-Médoc AOC
- St-Estèphe AOC
- Pauillac AOC
- Saint-Julien AOC
- Listrac-Médoc AOC
- Moulis-en-Médoc AOC
- Margeaux AOC
- Graves AOC
- Pessac-Léognan AOC
- Cérons AOC
- Sauternes AOC
- Barsac AOC
Bordeauxs højre bred:
Klassificeringer fra Gironde-flodens højre bred (right bank).
Blandt de blå druer domineres plantagerne her af Merlot, og en traditionel højkvalitativ rød Bordeaux er en blanding af ca. 70% Merlot, 15% Cabernet Franc og 15% Cabernet Sauvignon.
- Libournais AOC
- Pomerol AOC
- Saint-émilion AOC
- Bourg et Blaye
- Blayais-Bourgeais
- Côtes-de-Bourg
Entre-Deux-Mers:
- Entre-Deux-Mers AOC
- Graves de Vayres AOC
- Premières Côtes de Bordeaux AOC
- Cadillac AOC
- Loupiac AOC
- Sainte-Croix-du-Mont AOC
- Bordeaux-Haut-Benauge AOC
- Entre-Deux-Mers Haut-Benauge AOC
- Côtes-de-Bordeaux-Saint-Macaire AOC
- Sainte-Foy-Bordeaux AOC