En mangefacetteret drue med uendeligt mange anvendelsesmuligheder. Visse hævder, at Shiraz/Syrah har sin oprindelse i byen Shiraz i Persien, hvor man lavede velsmagende Shiraz-vine lang tid før Kristi fødsel. Andre mener, at Shiraz/Syrah har sin oprindelse i Frankrig, hvor druen har en lang og veldokumenteret fortid i Rhône. I Rhône blandes den ofte med druer som Grenache, Carignan, Cinsault og Mouvèdre.
LANDE SHIRAZ/SYRAH DYRKES I
Frankrig, Australien, Sydafrika og USA, men den findes stort set i hele verden. I dag kan man finde Shiraz/Syrah-druen i - næsten - alverdens vine. Deres karakter varierer alt efter, hvor i verden den dyrkes, men almindelige karaktertræk er mørke bær, så som brombær og blommer, charcuterier, peber, viol, kakao og kaffe. Vinene er ofte kraftfulde og fyldige, men med en tydelig tanninstruktur, hvilket betyder at den tit har et godt lagringspotentiale.
KENDTE SHIRAZ/SYRAH DISTRIKTER
Rhône (de nordlige egne), Barossa Valley, McLaren og Clare Valley (Australien).
SHIRAZ/SYRAH VINENES KARAKTERTRÆK
Vine på Syrah/Shiraz plejer at være frugtige og smagfulde, krydrede og fyldige og nogle gange stramme og nuancerede. Almindelige indslag er brombær, blommer, urter, peber, lakrids, kakao og charcuterier.
SHIRAZ/SYRAH VINE PASSER TIL
Kraftigere kødretter, gerne vildt.
FRANKRIG
Druen stammer fra Frankrig, nærmere bestemt den nordlige del af Rhônedalen. I 1830'erne tog skotten James Buby druen - som han på det tidspunkt kaldte Scyras - med over Atlanten til Australien og herefter fik Syrah navnet Shiraz. Rygtet om at Syrah skulle have sin oprindelse i Persien, i byen Shiraz, opstod på et senere tidspunkt og er måske ikke hele sandheden. I den nordlige Rhônedal er der 4 distrikter, hvor det kun er tilladt at anvende den blå Shiraz/Syrah-drue og disse fire distrikter er: Côte-Rôtie, St-Joseph, Cornas, Hermitage og Crozes-Hermitage. I den nordligste del af Côte-Rôtie "den stegte skråning", slås man med Hermitage om førstepladsen og det at skabe verdens bedste Syrah-vine. Côte-Rôtie består to skråninger: Côte Brune og Côte Blonde. Her er det tilladt at iblande op til 20% af den grønne drue viognier, men for det meste anvendes max 3% Viognier og dette for at trække farven ud og løfte det fine florale i vinen. Vinene hviler på egetræsfade i lang tid, inden de kommes på flaske. Smagsprofilen går i retning af mørk frugt, sorte oliven, violer, peber, charcuterier og lidt røg fra mineralerne i jordene. Herefter kommer St-Joseph: Her overlappes det hvide Condrieu vindistrikt. St-Joseph er den næst største appellation i NordRhöne og størstedelen af distriktets produktion af rødvine er på druen Syrah, men her med en middel- til mellemfyldig stil med toner af solbær og lidt peber, og selv om de oftest ikke er helt så fyldige i stilen som Côte-Rôtie, så kan de i mange tilfælde lagres i op til 10 år. Følgende kommer prestigedistriktet, bakkede Hermitage: Før i tiden, omkring 1800-tallet, var det almindeligt at man tog fra Bordeaux til Hermitage for at hente druerne, som man blandede i sine Bordeaux-vine. Man var begyndt at beklage sig over, at Bordeaux-vinene var for tynde sammenlignet med Hermitage-vinene, og for at få mere fyldige valgte man altså at iblande disse druer. I Hermitage er det tilladt at iblande de to grønne druer Roussanne och Marsanne, dog holder de fleste sig strikt til at anvende 100% Syrah til deres vine, for siden at lave hvidvine på de to tilladte grønne druer i stedet. Her bliver smagsprofilen endnu mere tæt, flere tanniner med vilde hindbær, sort peber, chokolade og de er mere langlivede (kan oftest - under de rigtige forhold - lagres i op til 30-50 år). Crozes-Hermitage omgiver Hermitage, og her er NordRhônes vigtigste kvantitative område. Selv om det er tilladt, at bruge de samme to grønne druer som i Hermitage, er det næsten altid rene Syrah-vine. De sammenlignes ofte med Saint Joseph, men med de mere fordelagtige vingårdsplaceringer og kvalitetsproducenter, bliver vinene herfra mere fyldige og mere aromatiske. Længst nede i rødvinsdistriktet ligger Cornas: Her ligger dyrkningsområderne på stejle skråninger med granitjord. Vinene er fyldige, rige på mineraler og kraftfulde. Efter en modernisering på vinmagersiden, er vinene nu igen - efter en nedgangsperiode i slutningen af 1900-tallet - ved at være populære. Syrah dyrkes også flittigt i den sydlige dal, men her altid iblandet andre druer som Grenache og de øvrige atten (18) tilladte druesorter. Selv om Shiraz/Syrah-druen dyrkes i stort set hele vinverden, så trives Shiraz/Syrah bedst i varmen og er derfor meget populær i Australien, Sydamerika, Sydafrika, USA og New Zealand.