Veneto

Veneto er en af Italiens største vinregioner og mange af de vine, der kommer herfra, er de såkaldte DOC-klassificerede vine, altså vine af høj kvalitet. De fleste vingårde i regionen ligger omkring Romeo og Julies hjemby Verona og nærmeste omegn.

Ligger i: det nordøstlige Italien.

Druer, som dyrkes:
Blå: Corvina Veronese, Rondinella, Molinara, Corvinone, Oseleta, Merlot, Cabernet Sauvignon.
Grønne: Garganega, Trebbiano, Prosecco, Pinot Grigio, Glera.

Venetos mest kendte vindistrikt:

• Bardolino er et DOC-distrikt, som ligger lige øst for Gardasøen og producerer vine, som til forskel fra de fleste andre rødvine fra Veneto, er betydeligt lettere og mere bæragtige i deres væsen. Vinen laves på samme druesorter som Amarone, Ripasso og Valpolicella, men distriktets særlige mikroklima og en anderledes vinfremstilling betyder, at vinene får en betydeligt mere elegant karakter, med et lavere indhold af alkohol, ofte omkring 10-13%
• Soave øst for Valpolicella og Verona ligger Venetos største vindistrikt Soave. I Soave produceres både søde og tørre hvidvine, først og fremmest på den grønne Garganega-drue. Druen er egentlig ikke så aromtisk, men de vulkaniske lerjorde i Soave giver vinene deres specielle og unikke karakter, ofte med en dyb farve og fyldige smage af moden frugt og mandel.
• Valpolicella Mellem Bardolino og Soave ligger distriktet Valpolicella, som stort set betyder Dalen med de mange Kilder. Her laves en hel del lette vine af ganske lav kvalitet, så hvis du er ude efter noget med kant, så sørg for at vinen er en Valpolicella Classiceo eller, endnu bedre, en Valpolicella Classico Superiore. Vinene laves først og fremmest på regionens klassiske blå druer Corvina Verones, Rondinella og Molinara.
• Recioto En klassisk vin lavet på tørrede druer fra Valpolicella er Recioto. Druerne (Corvina Veronese, Rondinella og/eller Molinara) tørres efter appassimento-metoden, men vinens gæringsproces stoppes før tid, hvilket betyder, at vinen bibeholder megen restsødme og ikke udvikler et højt indhold af alkohol, som ved produktion af f.eks. Amarone og Ripasso. Recioto-vinene kan lagres relativt længe og er ofte syrlige, søde, frugtige og fyldige. Smagene er komplekse og går ofte i retning af tørret frugt, kirsebær, blommer og sød lakrids. De fleste Recioto-vine er røde, men laves også i lille skala i Soave-distriktet. Recioto er en vin, som gør sig rigtig godt til desserter med indslag af kakao eller lagrede oste som f.eks. permesan og blåskimmelost. En anden klassiker er Tiramisu.
• Amarone Amarone er en underappellation til Valpolicella. Amarone fik et stort gennembrud for nogle år siden, selv om navnet kom til på et tidspunkt lige efter anden verdenskrig. For at en vin kan bære navnet Amarone, skal en del kriterier er opfyldt. Druerne skal komme fra Valpolicella distriktet og den dominerende sort er Corvina Veronese, som normalt står for majoriteten af indholdet. Rondinella og Molinara anvendes ofte som supplement. Klonen Corvinone og Oseleta anvendes i dag også i større udstrækning. Alle disse druer er i øvrigt meget velegnede til appassimento-metoden. Dette takket være deres tykke skal, som beskytter frugtkødet under tørringen. Til forskel fra Recioto, lader man vinen gære helt igennem, hvilket giver en mindre sød vin med et større alkoholindhold (mindste 14%). En Amarone skal også lagres på fade i mindst tre år, inden den sendes på markedet, og sukkerresterne må ikke overstige 15 gram per liter. Druernes tørringstid må ikke være under 90 dage, men de fleste premiumproducenter lader druerne tørre betydeligt længere end som så .
• Ripasso Ripasso er også en underappellation til distriktet Valpolicella og vinene der laves her, er en kombination af regionens almindelige Valpolicella-vine og Amarone. Den laves på frisk druemost fra årets høst, som først gæres i lighed med traditionel vinmageri fra druemosten har hvilet på ståltanke til januar måned det følgende år, gærer man vinen for anden gang, med skalrester fra Amarone-fremstillingen. Således får man en vin, som er noget friskere og mere ungdommelig end Amaronen. Ligesom Recioto og Amarone, er Ripasso en rigtig god madvin. Servér den til smagfulde gryderetter, vildtretter og vellagrede gårdoste. Fungerer også fantastisk godt til klassiske italienske retter, så som pasta med kødboller i tomatsauce eller lasagne.
• Prosecco Prosecco forbinder de fleste nok med mousserende vin, men faktum er, at distriktet Prosecco i det nordøstlige Veneto, producerer tre slags hvidvine - Prosecco Spumante (mousserende), Prosecco Frizzante (let mousserende) og Prosecco Tranquillo (stille, hvid). De mest almindelige vine fra Prosecco er dog af typen Spumante og de laves efter Charmatmetoden, hvilket betyder, at druerne først gæres i almindelige ståltanke, indtil man har fået en stille vin. Derefter hældes den stille vin over i tryktanke af rustfri stål sammen med sukker og gær og gæres her i 18-24 måneder, inden den hældes på flasker. Hoveddruen, der anvendes til Prosecco er Glera (tidligere Prosecco), men det er ikke usædvanligt, at en lille del af vinen består af blandt andet Chardonnay og Pinot Grigio. Den nu klassiske drink Belline, som siges at have været bla. Ernest Hemmingways og Orson Welles favoritdrink, er en blanding af vel afkølet Prosecco og ferskenpuré.