Champagne

Metoden til fremstilling af Champagne kaldes Méthode Champenoise, eller Champagnemetoden.

Godkendte druer:

• Blå
  • Pinot Noir
  • Pinot Meunier.
• Grønne:
  • Chardonnay,
  • Tilladte, men meget usædvanlige:
    • Arbanne
    • Petit Meslier
    • Pinot Blanc
    • Pinot Gris

Vinene laves først og fremmest på de blå druer Pinot Noir og Pinot Meunier, men også på den grønne drue Chardonnay.

Som nævnt kaldes fremstillingsmetoden for Champagne Méthode Champenoise (Champagnemetoden). Først gæres vinen i tønder, hvorefter den gærer anden gang på flaske, hvor man tilsætter nogle gram gær. Det er den anden gæring, der skaber boblerne i vinen. Det siges, at der er omkring 49 millioner bobler i en flaske Champagne! Efter anden gæring lagres vinen i mindst 1,5 år, inden den slippes fri på markedet. Champagne er inddelt i fem delregioner.

• Montagne de Reims - Området, der ligger længst mod nord. Her dyrker man først og fremmest Pinot Noir.
• Vallée de la Marne - Består mest af vingårde, der ligger på kalkrige skråninger, der vender mod syd. Her bruger man først og fremmest Pinot Noir og Chardonnay, men Pinot Meunier dyrkes også.
• Côte des Blancs - Et mere sydligt beliggende område, hvor man stort set kun dyrker Chardonnay, som giver Champagnen dens elegante syre og toner af brød.
• Côte de Sézanne - Området mellem Côte des Blancs og Aube
• Aube - Den sydligste af de fem regioner

De mest almindelige Champagne-varianter:

• Brut - Husets billigste og mest enkle Champagne, som skal afspejle virksomhedens personlige stil og være let at drikke; henvender sig til et bredt publikum.
• Blanc de Blanc - Champagne, som kun er lavet på Chardonnay. Ofte rene, mineralrige og frugtige. Druerne kommer fra Cote Des Blancs
• Blanc de Noir - Champagne, som kun er lavet på Pinot Noir og/eller Pinot Meunier. Ikke helt så almindelig som Blanc de Blanc og noget mørkere i smagen.
• Doux/Sec/Demi-Sec - Søde Champagner, som ikke er helt så almindelige i dag. Sukkerindholdet er højt og derfor egner de sig fint som dessertvine.
• ÅrgangsChampagner - Laves på druer, som alle er høstet samme år. Disse Champagner skal lagres i mindst tre år, inden de kommes på flasker. Mest almindeligt er det dog, at Champagnehusene først vælger at sælge dem fem år efter, de er blevet høstet.
• PrestigeChampagne - Husets bedste og dyreste Champagne, oftest lavet på druer fra Grand Cru-områder.

Champagne Verdens ædleste vin?

Mousserende vin i al ære, men det er kun vin, der har sin oprindelse i Champagne, der kan benævnes Champagne og få det printet på etiketten og altid skal være fremstillet i overensstemmelse med Champagnemetoden. Og det er da lidt pirrende og føles lidt ekstra luksuøst at drikke et glas Champagne.Hovedsorterne til Champagne er Reims og Épernsy. Årsagen til at Champagne kan holde sin høje prisklasse og bibeholde sin status, er de forudsætninger, der råder for vinen, med Champagnes ekstreme og svale klima, de særligt fine jorde med et stort indhold af kalk og kridt samt gamle fossile muslingeskaller. Champagne-druerne skal altid håndplukkes. Det er afgørende, at der ikke er så meget som en eneste blå, der går i stykker og farver druemosten inden vinifikationen. Med disse vilkår og de tilladte druer får Champagnen sin fine, friske syre, herlige mineralitet og sin svale, fine frugtaroma. Selv om mange områder kommer tæt på, så smager ingen vin som Champagne, netop på grund af disse forudsætninger. De druer, der tillades i Champagne er den grønne drue Chardonnay, de blå druer Pinot Noir og Pinot Meunier. Andre tilladte druer er Arbanne, Petite Meslier, Pinot Blanc og Pinot Gris, men de er yderst usædvanlige og udgør kun 0,1% af dyrkningsarealerne. Disse druer er også ved helt at udfases fra de gårde, hvor de stadig forekommer.

Fremstillingen af Champagne foregår efter den Traditionelle Metode, tidligere kaldt Champagnemetoden, som indebærer, at anden gæring foregår på flasker, når den stille vin er klar, og der tilsættes gær og sukker, som vil få boblerne til at opstå i flaskerne. Den korteste lagringstid for Champagne er 15 måneder på gærfældningen i flaskerne og 36 måneder for årgangsbetegnede Champagner. Dette giver vinen en smagsprofil af autolyse, der kendetegnes som værende brødagtig. De Champagner, der ikke er årgangsbetegnede, er de så kaldte "non vintage", som er blandinger af flere forskellige årgange, med en unge vin som base, der sidenhen blandes op med flere årgange, der har ligget på store tanke eller fade. Årsagen til, at man gør det på den måde er, at klimaet kan variere meget fra år til år. Producenten ønsker, at hus-Champagnen altid skal smage på samme måde. Som oftest blandes den aktuelle årgangs vin op med maksimalt 30% af andre årgange. Oftest indgår to til tre forskellige vinårgange, mens en vintage Champagne kun består af en årgang og kun fremstilles på druer af særlig høj kvalitet. Og så er der prestige-cuvéer, hvor producenten vil adskille sin prestigevin fra sin standard cuvée. Her tages druerne fra den absolut bedste beliggenhed og i de år druerne bliver ekstra gode. Disse vine er også de mest lagringsvenlige og har oftest brug for nogle år for at opnå deres fulde potentiale. Når de er unge, anses de mange gange for at være tillukkede og tynde og med en for tydelig syre. Noget, der er helt specielt netop for Champagne er, at det er det eneste distrikt i EU, hvor det er tilladt at blande en smule rød, stille vin i en hvidvin for at få en lyserød Champagne. Siden midten af 1900-tallet har man klassificeret Champagne, og dengang var der kun et dusin byer med betegnelsen Grand Cru.

Men i 1985 tilkom fem byer og nu er der i alt 17 Grand Crus og 43 Premier Cru byer. Hele Champagne består af ca. 33.500 hektar dyrkningsjord, fordelt på 319 byer. Druematerialets pris er en forudsætning for om en by kan få betegnelsen Grand Cru. 80-89% betegnes som Autre Cru, 90-99% af byerne regnes som Premier Cru og 100% som Grand Crus. Kun 9% af disse byer er 100% og de ligger alle i Marne departementet. Champagne adskiller sig lidt fra de øvrige distrikter i Frankrig. Når man taler om Grand Crus, kan vinene indeholde druemateriale fra op til 80 forskellige Grand Crus. For at kunne aflæse hvor tør eller sød en Champagne er, så er der forskellige betegnelser og producenten skal på flasken angive, hvor meget restsødme Champagne indeholder.

• Brut naure (også non dosage, brut 0 og brut integral) er den tørreste Champagne, hvilket betyder, at der ikke er tilsat sukker og derfor er 100% tør.
• Extra brut - er også helt tør, men kan indeholde mellem 0 og 6 gram restsukker.
• Brut - Næsten tør og må kun indeholde op til 12 gram restsukker.
• Extra dry - med en tilladt restsødme på mellem 12-20 gram.
• Sec - regnes også som tør, men har en restsødme på op til 17-35 gram
• Demi sec - er halvtør og her er sukkerindholdet oppe på mellem 33 og 50 gram
• Doux - er den sødeste Champagne og sukkerindholdet er fra 50 gram og op