Gamay trives i jorde, der er rige på granit
Gamay er for de fleste direkte forbundet med distriktet Beaujolais, i det sydligste Bourgogne. Anledningen til de store dyrkninger af Gamay er, at Beaujolais har granitrige jorde, som Gamay trives rigtig godt i og, at klimaet i Beaujolais er halvkontinentalt med en del tempererede påvirkninger fra Middelhavets nærhed. Regionen er totalt set varmere end det øvrige Bourgogne, hvilket er forudsætningen for, at Gamay skal modnes i det rigtige tempo. Selv om Gamay står for hele 40% af dyrkningsarealet i Bourgogne, så lever druen til stadighed i skyggen af sin mere kendte storebror Pinot Noir.
Beaujolais Nouveau!
Den tredje torsdag i november hvert år sker det - Beaujolais Noveau-frigivelsen
Noget, der historisk set har opnået stor opmærksomhed i Danmark, især i 1990erne, hvor der opstod lange køer for at få fat i en af de helt friske flasker. Dog var disse vine alt for letbenede, artige og ikke særligt interessante at drikke og trenden lagde sig og havnede i glemslen hos mange, men i dag nogle årtier senere, er de igen dukket op som et indslag i novembermørket. Årsagen til den voksende popularitet er den ekstremt højnede kvalitet på disse vine og, at alt flere og bedre producenter søger sig ind på markedet, hvilket har fået sommelierer og vinentusiaster til at vise dem opmærksomhed.
Historie og dyrkningsområder
Gamay siges at have sin historie i byen af samme navn, hvilket også er dokumenteret tilbage til midten af 1300-tallet. Byen ligger lige syd for Beaune. Anledningen til, at druen blev så populær var, at den modnes tidligt og giver en stor høst. Gamays historie kunne dog have været kort, fordi den franske kong Philip forbød bønderne i Bourgogne at dyrke druen. Årsagen hertil var, at han indså, at Gamay hurtigt overtog dyrkningsarealer fra Pinot Noir og, at kongen anså Gamay-druen for at være en alt for enkel drue, som gav udrikkelige vine og derfor ikke burde få plads og blive sat i forbindelse med det gudsbenådede Bourgogne-distrikt. Men heldigvis lyttede ikke mange til hans opfordringer, men forsatte udplantningen og skabte vine på Gamay, først og fremmest i Beaujolais. I dag dyrkes Gamay mange steder rundt omkring i verden og giver fine eksemplarer af Gamay-vine, som også nyder større og større popularitet i det afgrænsende Mâconnais i Bourgogne, dog her som opblandingsdrue til Pinot Noir. Navnet på disse vine er Passetoutgrain. Også i Tyskland, USA, Australien og Schweiz dyrkes Gamay. I Schweiz blandes Gamay også med Pinot Noir og her går vinen under navnet Dôle.
Fremstillingsmetode
Gamay er, som tidligere nævnt, en drue med en tynd skal og passer derfor godt til den kulsyregæring (carbonic macertion), der er så typisk for Beaujolais. Når en vin på Gamay har gennemgået denne gæringsmetode, får den smag af jordbær, hindbær og skumbananer. Kommer vinene fra nogle af de 10 Cru'er i Beaujolais, så er det i dag almindeligt, at man gør brug af den samme metode som i Bourgogne, og smagen bliver så mere elegant og rødbær-agtig, da vinene er gærede og modnede på egefade, hvilket gør vinene mere langtidsduelige.
Smagsprofil
Det kommer naturligvis helt an på, hvor Gamay er dyrket samt hvilken gæringsmetode, der er anvendt, og derfor er det svært helt generelt at komme med en smagsbeskrivelse af vinene. Men Gamay er en drue der har en naturligt frisk syre, en tynd skal som ikke indeholder så mange tanniner, og smagen beskrives mest som rødbæragtig. De bedste vine på druen er svære at skelne fra vine på Pinot Noir.