Barberadruen er Italiens tredje mest dyrkede drue og den næstmest dyrkede blå drue i landet. Barbera hører først og fremmest hjemme i Piemonte, og det er også der Barbera har sin oprindelse. Det mest kendte og bedste underdistrikt til Barberadruen er Barbera d'Alba DOC, og det er her de absolut bedste vine på denne drue kommer fra. Området omkring Barolo, hvor jordene indeholder meget kalksten og ler, er ultimativt for druen. Barbera d'Asti DOCG. Også i Monferrato skabes fantastiske vine på druen.
Dog dyrkes Barbera også i mange andre dele af Italien som f.eks. Sardinien og Sicilien samt lande i Sydamerika som Argentina, Uruguay og Brasilien. Den dyrkes også i flere distrikter i USA og - med øget popularitet - i dele af Australien
Barbera har italienerne altid selv kaldt "folkets drue". Tidligere blev Barbera set som en drue, der gav mere enkle vine, på grund af dens store afkast og dette iblandt på bekostning af kvalitet. Det var også netop Barbera italienerne drak, mens de ventede på, at Barolo og Barbaresso vinene skulle blive drikkemodne. I dag har den dog fået et betydeligt bedre ry, fordi man i dag har en så god viden om vinfremstilling og man dermed ved mere om, hvordan druen skal håndteres på vingårdene og vinerierne og med mere fordelagtigt beliggende vingårde. Med de helt rigtige forudsætninger kan Barbera blive virkelig god. Noger, der også trækker kvaliteten op er, at Barbera-druen for det meste lagres på egefade. Gamle som nye, og for at give mere struktur til vinen, fordi Barbera er en meget frugtdreven drue, men lave tanniner, men også med en relativ skarp syre, er det en fordel at lagring netop sker på egefade og at vinen dermed også lagres i længere tid. Ofte blandes vinene også op med andre Piemonte-druer, som bl.a. Dolcetto og Fresia.
Kigger man på den mest almindelige smagsprofil for Barbera, så er det blå frugt som blommer og moreller, der dominerer, samt chokolade fra fadet og med en fin syre i afslutningen.