DYRKNINGSOMRÅDER.
Oprindelse og nærmeste slægtning.
Oprindelsesstedet for Albariño er Minho i det nordlige Portugal og dens nærmeste slægtning er den grønne Riesling-drue. Arten er Vitis Vinifera.
I Spaniens nordvestlige område flyder floden Miño. En flod, som deler det spanske Galicien og det portugisiske Vinho Verde. På den portugisiske side hedder floden dog Minho. I de to områder, på hver sin side af floden, vokser den højkvalitative, aromatiske og syrefriske grønne Albariño-drue, som den hedder på den spanske side og Alvarinho på den portugisiske. Med andre ord, så taler vi både om den samme flod og eksakt den samme grønne drue.
For at gøre det hele lidt lettere
For at gøre det hele lidt lettere, vil vi herfra kalde druen ved dens spanske navn, Albariño.
Albariño trives allerbedst i området Rias Baixas, der ligger i det spanske Galicien (på de portugisiske side er det i Vinho Verde druen giver de fineste eksemplarer)
En meget terroir-følsom drue
Albariño er en ekstremt terroir-følsom drue, hvilket betyder, at den let tager sit vokseområde til sig. Albariño trives allerbedst på kalk- og mineralrige jorde, og det er netop under sådanne forhold den vokser godt.
SMAGSBESKRIVELSE
Kobling mellem Chablis og Albariño?
Det er ikke usædvanligt, at man i forbindelse med blindtests forveksler de bedste eksemplarer af Albariño og Chablis. Ligheden ligger i den stenede mineralsmag, som både Chardonnay og Albariño optager fra jordforholdene. Ekstreme forudsætninger kræver sine metoder på vingårdene. Området Rias Baixas er klimamæssigt yderst specielt, fordi det er meget svalre, der falder mere nedbør og vindene er kraftigere end for det øvrige Spanien, på grund af sin nærhed til Atlanten. Noget, der selvfølgelig giver vinbønderne store udfordringer. Druerne rammes let af råd og skimmel fra al den nedbør, der falder i området. Det foranlediger, at næsten alle Albariño-vinrankerne bindes op i så kaldte pergolaer.
HVILKEN MAD PASSER (bedst)?
Hvad har vi på tallerkenen til Albariñovinen i glasset? Servér gerne Albariño svalt, i et Riesling-glas, ved en temperatur på ca. 6-8 grader. På tallerkenen finder vi en lækker skaldyrspasta, hvor pastaen består af store snegle, som suger den vidunderlige hvidvinssauce (må gerne været lavet på den samme vin som du har i glasset) til sig og fløde, som har simret længe på en god fond af ristede reje- og hummerskaller. Krydret med fennikelfrø og en smule styrke fra en spansk peber. Skaldyrene i pastaen må gerne bestå af havkrebs og rejer, som du blot har vendt på panden inden servering, så de beholder deres spændstighed. Retten toppes med nogle runder med peberkværnen.