Økologisk dyrkning
Økologisk dyrkede produkter er et relativt nyt begreb, som indebærer at man stræber efter at anvende naturens resurser og en langsigtet og bæredygtig måde. At dyrke økologisk betyder i princippet, at man dyrker så naturligt som muligt, uden indblanding af kunstgødning, bekæmpelsesmidler og kemiske tilsætningsstoffer, for således at kunne bevare en naturlig dyrkningsjord, holde grundvandet rent og beskytte dyre- og plantearter og kulturlandskaber. Ofte genererer det et mindre udbytte, som ofte kan betyde en højere pris.
Der er forskellige regler for økologiske produkter i verden, men i Europa er det EU, der definerer regelværket. Dyrebønder skal for eksempel have dokumenteret viden om dyrevelfærd. For eksempel må høns ikke holdes i bur og kvæg skal kunne gå løs. Plante- og dyrehold skal stå i forhold til hinanden, så dyrene i størst udstrækning æder foder fra egne jorde og at man ligeledes anvender naturlig staldgødning som dyrkningsnæring.
Ukrudt bekæmpes ofte med harve, hakke, afbrænding eller lignende. Dette fører ofte til økologisk dyrkning med en enorm mangfoldighed af flora og fauna. Mod skadedyr og svamp kan man i stedet for kemiske bekæmpelsesmidler anvende biologisk nedbrydelige præparater eller dyrke andre planter, som kan tillokke andre insekter, der spiser skadedyr som f.eks lus. At blive økologisk certiferet er en proces, som både er dyr og bureaukratisk, hvilket fører til at mange vindyrkere afstår fra certificering , selv om de i praktikken dyrker helt økologisk! Hvad angår vin, så tager EU kun hensyn til, at druerne er økologisk dyrkede og ikke det, der sker i selve vinfremstillingsprocessen. Faktum er, at der ikke findes nogle regler vedrørende selve vinifikationen og de omkring 60 tilsætningsstoffer, som tillades i vin, hvoraf mange ikke er økologiske.
Biodynamisk dyrkning
Begrebet biodynamisk dyrkning blev opfundet af den østrigske filosof Rudolf Steiner, der også grundlagde den antroposofiske filosofi og waldorf pædagogikken. Økologisk og biodynamisk vin er stort set en og samme sag, set med videnskabelige øjne, men den biodynamiske vin styres, udover af fysiske regler, af filosofiske elementer. Den biodynamiske bevægelse sætter mange - og ikke mindst indenfor videnskaben - et stort spørgsmålstegn ved, fordi mange af de momenter og præparater, der anvendes, ikke har nogen videnskabelig forankring. Ligesom økologisk dyrkede druer, må anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler og kunstgødning ikke finde sted i forbindelse med dyrkningen. Biodynamisk landbrug er, til forskel fra den økologiske, pseudovidenskabelig og adskiller sig fra det økologiske landbrug ved at vinproducenten har omlagt sin gård til et lukket kredsløb og derudover tilføjet otte præparater (læs nedenfor), som anvendes i forbindelse med dyrkningen.
Man må også kun gøre brug af naturlige gæringsstammer ved fremstillingen. Inden du kan blive certificeret til biodynamisk dyrkning, skal jorden afgiftes fra anden form for dyrkning, hvilket anses for at tage fem år. Kosmiske energier er vigtige indenfor biodynamisk dyrkning, hvilket betyder at månens, planeternes og stjernernes stilling bestemmer hvordan og hvornår arbejdet kan gennemføres. Dette defineres i Så- og høstkalenderen, som angiver hvornår de forskellige afgrøder skal sås. Ukrudt bekæmpes almindeligvis ved indsamling af frø fra ukrudt, som brændes når månen står i næ (i modsætning til nynåne).
De, ifølge Rudolf Steiner, otte biodynamiske præparater:
Markpræparat
Præparat 500: et hummuspræparat fremstillet af kogødning, som presses ind i et kohorn og graves ned på vingården og formuldes i løbet af vinteren og graves op igen om foråret. Kohornet skal fungere som en slags antenne for kosmiske energier og oplade gødningen for således at garantere store afgrøder. Præparatet spædes op med lunkent vand, helst sø-, eller regnvand, som er så fri for forureninger som muligt. Præparatet fordeles i dråbeform i forbindelse med jordbearbejdningen ved harvning, kultivering eller fræsning.
Præparat 501: et kiselpræparat af finmalet kvarts eller bjergkrystaller som præpareres i kohorn. Kiselpræparatet anvendes som sprøjtemiddel ved plantens anden udviklingsfase, når næringsdelen bliver til frugt. Sprøjtningen skal helst foretages om morgenen og i tørt vejr.
Kompostpræparat:
Præparat 502: Røllikeblomster presses ind i urinblærer fra kronhjort, placeres i solen om sommeren, i jorden om vinteren og graves op om foråret. Det siges, at præparatet blandt andet styrker planternes mulighed for at blomstre og skal besktte mod skadedyr.
Præparat 503: Kamilleblomster fyldes på tyndtarme fra kvæg, lægges i en hummusrig jord om efteråret og tages op om foråret.
Præparat 504: Brændenælder omgives af tørv og placeres i jorden i et helt år.
Præparat 505: Småhakkede barkstykker af eg lægges i en hovedskal fra et husdyr, omgives af tørv og graves ned i jorden om efteråret, på et sted hvor meget regnvand løber forbi. Præparatet siges at hjælpe mod svampesygdomme og forhøjer jordens pH-værdi.
Præparat 506: Mælkebøtter presses sammen og fyldes i en bughinde fra kvæg, lægges ned i jorden om vinteren og tages op om foråret.
Præparat 507: Blomster fra lægebaldrian udvindes i vand og skal gære.
Naturvin
Når det drejer sig om begrebet naturvin er reglerne noget uklare og der findes igen officiel certificering. Der er heller ingen overordnet organisation, som definerer, hvad en naturvin er. Tanken er, at der skal være en så lille påvirkning som muligt i forbindelse med selve fremstillingsprocessen og at fremstillingen, i så stor udstrækning som muligt, skal minde om de metoder man anvendte til vinfremstilling før i tiden. Ligesom økologisk og biodynamisk fremstillede vine, så har naturvine det tilfælles, at der ikke må anvendes bekæmpningsmidler eller kunstgødning i forbindelse med dyrkning af druer. I øvrigt er reglerne noget tilfældige fra vinmager til vinmager. Mange forholdsregler er mere anbefalinger end egentlige regler. Visse naturvinsproducenter mener, at man kun må anvende naturlig gæringssvamp fra egen ejendom, helst vildgær fra druen.
De allerfleste mener også, at druerne skal håndplukkes, men at det er tilladt at gøre brug af svovl (sulfit) for at gøre vinen mere holdbar og minimere risikoen for at vinen oxiderer. Dog gælder det om at minimere brugen heraf, og mange vælger faktisk helt at fravælge svovl. Andre forholdsregler, som så kun er retningslinjer, er, at man ikke bør tilsætte sukker eller vinsyre. Man bør heller ikke filtrere vinen eller tilføre egestave eller chips for at give mere smag. Mange mener, at man heller ikke bør ilte vinen eller fjerne vand eller på anden måde påvirke alkoholprocenten.
Fordi der ikke findes et officielt kontrolorgan, når det handler om naturvin, så er det ikke helt indlysende, hvad en naturvin er, men at det er helt op til den enkelte producent at afgøre. Da mange naturvine alligevel indeholder meget få sulfitter, er grundreglen den, at den har en betydeligt kortere levetid end en idag traditionelt fremstillet vin.
Økologisk
Biodynamisk
Naturvin
Kunstgødning
Ja
Nej
Nej
Nej
Besprøjtning med pesticider
Ja
Nej
Nej
Nej
Tillader sulfitter/svovl
Ja
Ja
Ja
Ja, men minimalt
Tillader tilsætningsstoffer
Ja
Ja
Ja, men minimalt
Nej
Certificering forefindes
x
Ja
Ja
Nej
Tillader modificeret gær
Ja
Ja
Nej
Nej
Tillader maskinel høst
Ja
Ja
Nej
Nej
Kunstvanding
Ja
Ja
Ja
Nej