Beaujolais

Adskiller sig fra Bourgogne

Selv om Beaujolais tilhører det prestigefyldte distrikt Bourgogne, så er der stor forskel på de to, når det handler om tilladte druesorter, jordforhold - som i Beaujolais er rig på granit - samt klimaet, der for eksempel er mere tempereret end i de nordelige dele af Bourgogne. Hertil kommer, at man i Beaujolais anvender en anderledes gæringsteknik, der kaldes carbonic maceration (eller macération carbonique). I Bourgogne er det Pinot Noir, der står for majoriteten af de røde vine, mens det i Beaujolais er Gamay, der er druen i fokus og som faktisk også er den eneste tilladte blå druesort. Hele 98% af vindyrkningen består af Gamay. Det som mange ikke ved og ingen taler om i det øvrige Bourgogne er, at der i Beaujolais findes ca. 22.000 hektar vinmark, hvilket udgør mere end halvdelen af de øvrige Bourgogne regioner tilsammen. Næsten al vinproduktion i Beaujolais går til rødvine, men lidt hvidvin laves på den grønne Chardonnay drue og mindre end 1% på druen Aligoté (hvilket næsten ikke er værd at nævne, fordi der i 2024 ikke mere vil være plantager med Aligoté-druer). Jordbunden i Beaujolais består til størte del af granit og ler.

Beaujolais Nouveau

De mest kendte vine fra Beaujolais siges at være Beaujolais Nouveau, som betyder Nyt fra Beaujolais. Det indebærer, at vinen laves så hurtigt som overhovedet muligt på årets høst. Vinen gærer kun i 6-8 uger og straks efter kommes den på flasker. Den slippes fri den 3. torsdag i november hvert år og den popularitet har været meget svingende i årenes løb. Fra super trendy til næsten glemt, for nu at have genvundet folks opmærksomhed. (Læs mere om Beaujolais Nouveau her !)

Fremstillingsmetoder og kvalitetsopdeling

Den mest almindelige metode til fremstilling af vine i Beaujolais er carbonic maceration, eller på dansk kulsyre maceration, hvilket betyder, at man fylder åbne tanke med hele drueklaser (som ikke må være beskadigede). De klaser, der havner på bunden, knuses af de øvrige druers tyngde, hvorefter den gær der er på druernes skal, spreder sig over mosten og sætter gæringsprocessen i gang. Den kuldioxid, der nu naturligt dannes, begynder at trække syren ud af gæringskarret og dækker det øverste lag druer, der endnu er ubeskadigede. Det får nu også de druer til at gære og til sidst sprækker de. Denne proces trækker hurtigt farven ud af skallerne og frigiver de bastante frugtige dufte og smagsstoffer, der går i retning af skumbananer, hvilket er signifikant for netop disse vine, der også stort set vil være helt uden tanniner. Beaujolais opdeles i tre forskellige AOC kvaliteter og nedenfor præsenteres de efter stigende kvalitetsniveau: Beaujolais AOC, som er den regionale betegnelse (mest i de sydlige egne) for lette og ofte enkle vine. Beaujolais Village AOC består af 38 forskellige kommuner, hvor de nordligste af dem har en mere skrånende beliggenhed og større forudsætninger for kvalitative vine med mere kraft. Beaujolais Cru AOC produceres kun i nogle af de 10 Cru-byer og her bliver vinene endnu mere kraftflulde og mange vælger at producere deres vine på samme måde som man gør i Bourgogne, selv om de anvendte druer da er Pinot Noir. De bedste eksemplarer, der er blevet lagret på egefade, kommer også til at ligne vinene fra Bourgogne. De 10 Cru-byer:

• Brouilly
• Chénas
• Chiroubles
• Côte de Brouilly
• Fleurie
• Juliénas
• Morgon
• Moulin à Vent
• Régnié
• Saint-Amour